Fjender
Eldar |
Truslen fra orkerne |
Tyranider |
Eldar
Eldar, der engang var herrer over galaksen, findes nu kun i ringe antal og er en uddøende race. De få, der er tilbage, hører dog til blandt menneskets farligste fjende. De overlevende Eldars træner intensivt hele livet, og de besidder frygtindgydende psykiske kræfter, enestående kampkundskaber og utrolig sofistikeret teknologi. De kan spå om fremtiden og manipulere mindre udviklede racer, og de ville gladelig ofre milliarder af mennesker for at redde én af deres egne.
Truslen fra orkerne
Vilde, blodtørstige, barbariske og brutale. Orkerne hærger galaksen fra ende til anden. De grønhudede, abelignende skabninger er brutale slagsbrødre, der finder sammen i større bander for at plyndre og brænde alt på deres vej. Warbosser er de farligste af slagsen - store og snedige høvdinge, der vækker den frygt og disciplin, der skal til, for at starte en kæmpe Waaagh!: En ork-opstand, der kan omvælte hele samfundssystemer, hvis den ikke hurtigt bliver trådt under fode.
Tyranider
Tyranid Hive-flåder kommer hinsides fra ind i vores galakse som sværme af lange slyngtråde, der kun eksisterer for at fortære alt liv. Tyranider er styret af en frygtelig kollektiv intelligens, der kun er opsat på at forvandle alt i universet til næring for deres uudslukkelige appetit. På få uger kan Hive-flåder udrydde alt liv i hele systemer. De er utallige, uovervindelige og ubarmhjertige.